Hej og velkommen.

Jeg hedder Jesper, jeg er 49 år og er uddannet handelsøkonom. Jeg har de sidste små 5 år investeret mine frie midler som privatinvestor. Jeg er altså ikke finansrådgiver eller bankmand. Jeg er en helt almindelig investor, der har lært af både det, der gik godt, og det, der ikke gjorde.

Dette er ikke en bliv-rig-hurtigt metode, bloggen er tænkt som en erfaringsudveksling. Her deler jeg, hvad jeg har lært, og hvordan jeg tænker om investering i en dansk virkelighed med danske regler, skatter og depottyper.

Jeg deler blandt andet egne artikler om blandt andet, aktier, passiv investering, ETF’er og aktiesparekontoen.

Vigtigt: Alt indhold på denne blog er mine egne erfaringer og overvejelser og udgør ikke personlig investeringsrådgivning. Investering indebærer risiko Værdien af investeringer kan både stige og falde og du kan miste en del af eller hele dit investerede beløb. Historiske afkast er ikke en garanti for fremtidige afkast. Tag altid udgangspunkt i din egen økonomiske situation og søg professionel rådgivning, hvis du er i tvivl.

Tak fordi du læser med.