Hvornår skal man investere? Det bedste tidspunkt er lige nu

»Hvornår skal man investere?« Spørgsmålet går igen og igen mange steder online og det er det, der holder rigtig mange danskere tilbage. Markedet er lige steget, så det må vel være dyrt. Markedet er lige faldet, så det må vel falde mere. Og imens står opsparingen på kontoen, mens man venter på et tidspunkt, hvor tingene bliver mere overskuelige. Det simple svar på spørgsmålet er: det bedste tidspunkt er lige nu!.

Problemet er, at det aldrig bliver mere overskueligt. Der er altid en krise, en rentebeslutning, et valg eller en overskrift, som giver en god grund til at vente lidt endnu. Derfor handler spørgsmålet om det bedste tidspunkt at investere sjældent om selve datoen. Det handler om dig, din økonomi og din plan.

Vigtigt: Alt indhold på denne blog er mine egne erfaringer og overvejelser og udgør ikke personlig investeringsrådgivning. Investering indebærer risiko Værdien af investeringer kan både stige og falde og du kan miste en del af eller hele dit investerede beløb. Historiske afkast er ikke en garanti for fremtidige afkast. Tag altid udgangspunkt i din egen økonomiske situation og søg professionel rådgivning, hvis du er i tvivl.

I dette indlæg gennemgår jeg, hvornår det giver mening at investere, og hvorfor ordsproget om, at den bedste dag var i går, og den næstbedste er i dag, holder bedre, end man skulle tro. Jeg ser på Fear & Greed-indekset og på, hvorfor det kan give mening at investere, når alle andre er frygtsomme. Og til sidst vendes mulighederne for månedlig automatisk investering, også kaldet månedsopsparing.

Hvornår er det bedste tidspunkt at investere?

Det bedste tidspunkt at investere er, når dit fundament er på plads, og du kan lade pengene stå i mange år. Det betyder typisk, at du har en økonomisk buffer til uforudsete udgifter, at du ikke har dyr forbrugsgæld, at pengene ikke skal bruges de nærmeste år, og at du har en plan, du kan holde fast i, også når kurserne falder.

Hvis de fire ting er i orden, er den dato, du starter på, langt mindre vigtig end det, at du faktisk starter og bliver ved. Det er kernen i princippet om tid i markedet frem for markedstiming.

Det bedste tidspunkt var i går

Du kender sikkert ordsproget om at plante et træ. Det bedste tidspunkt at plante det på var for tyve år siden. Det næstbedste tidspunkt er i dag. Det passer forbavsende godt på investering, og årsagen hedder renters rente.

Når dine investeringer giver afkast, bliver afkastet selv en del af det beløb, der arbejder for dig næste år. Effekten er næsten umærkelig i de første år og bliver kraftig til sidst. Derfor betyder tid mere, end de fleste forventer, og derfor kan en forsinkelse på ti år være dyrere, end den føles.

Lad mig vise det med et helt forenklet eksempel. Antag, at en investering gennemsnitligt giver 7 % om året. Det er en antagelse til illustration og hverken en prognose eller en garanti. I virkeligheden svinger afkastet kraftigt fra år til år. Eksemplet ser bort fra skat, omkostninger og inflation.

Person B indbetaler 120.000 kr. mindre, men ender med omkring 640.000 kr. mindre. Forskellen kommer næsten udelukkende fra de ti år, hvor pengene ikke arbejdede. Det er præcis det, ordsproget handler om: Tiden, du ikke investerer, kan du aldrig få tilbage.

Men ordsproget siger også noget andet, som man let overser. Det siger ikke, at du skal investere, uanset hvad. Det siger, at når du ved, at du vil investere, så er det næstbedste tidspunkt altid i dag og ikke »når bunden er nået«.

Hvorfor er det så svært at ramme det rigtige tidspunkt?

De fleste af os tror, at vi kan mærke, hvornår det er klogt at vente. Erfaringen viser noget andet. Markedstiming kræver nemlig to rigtige beslutninger i træk: Du skal vide, hvornår du skal ud, og du skal vide, hvornår du skal ind igen. Rammer du blot den ene, er der en pris at betale.

Et af de mest brugte datasæt stammer fra J.P. Morgan Asset Management. Ifølge en gennemgang i CNBC voksede 10.000 dollar investeret i det amerikanske aktieindeks S&P 500 i 2005 til 71.750 dollar ved udgangen af 2024, svarende til et årligt afkast på 10,4 %. Hvis investoren havde misset de ti bedste handelsdage i perioden, ville beløbet kun være blevet omkring 32.871 dollar, eller 6,1 % om året. Havde man misset de 60 bedste dage, ville resultatet endda have været negativt.

Det mest interessante er, hvornår de bedste dage ligger. Ifølge samme analyse faldt syv af de ti bedste dage inden for to uger efter en af de ti dårligste. Med andre ord: De bedste dage kommer typisk midt i uroen, præcis dér hvor mange har solgt eller er holdt sig på sidelinjen.

Et par ærlige forbehold hører med. Tallene bygger på amerikanske aktier og på historien, og de siger ikke noget om fremtiden. Øvelsen er også teoretisk, for ingen misser præcis de bedste dage. Hvis man tilsvarende havde misset de allerdårligste dage, ville resultatet se bedre ud. Pointen er derfor ikke, at du aldrig kan tabe på at være investeret. Pointen er, at det er tæt på umuligt at forudse, hvilke dage der er hvilke, og at prisen for at tage fejl kan være høj.

Tre grunde til, at vi alligevel prøver

Hvis markedstiming er så svært, hvorfor gør vi det så alligevel? Efter min erfaring handler det om tre ting:

1. Tabsaversion. Et tab føles psykologisk værre, end en gevinst af samme størrelse føles godt. Derfor vil vi gerne undgå at »købe lige før et fald«.
2. Overskrifter. Medierne dækker uro, fordi uro fylder. Det giver et skævt indtryk af, hvor ofte det går galt.
3. Behovet for kontrol. Det føles ansvarligt at vente på det rigtige tidspunkt. Men ofte er det i virkeligheden en måde at udskyde en beslutning på.

Det sunde svar er ikke at fornægte følelserne. Det er at bygge en plan, hvor de ikke får lov at bestemme.

Hvornår giver det ikke mening at investere?

Et indlæg om at starte med at investere kan let blive for ensidigt. Der er situationer, hvor det efter min vurdering ikke er det rigtige tidspunkt endnu:

• Du har ingen buffer. Hvis en uventet regning kan tvinge dig til at sælge investeringer i bund, er du ikke investeret, du er udsat. En opsparing til det uforudsete kommer først.
• Du har dyr forbrugsgæld. Rente på kreditkort og forbrugslån er ofte højere, end du realistisk kan forvente at tjene på aktier. Her er det som regel mere fornuftigt at betale gælden af først.
• Pengene skal bruges snart. Skal du bruge beløbet til udbetaling på en bolig om et til to år, er aktiemarkedet et uroligt sted at opbevare det. Aktier hører til penge, du kan undvære i mange år.
• Du ville gå i panik ved et fald. Hvis du ved, at du ville sælge, hvis din investering faldt 30 %, er det vigtigt at vælge en risiko, du kan holde ud, og ikke en, der ser pæn ud på papiret.
• Du ikke ved, hvad du køber. Det er sundt at kunne forklare med egne ord, hvad din investering består af, og hvad den koster.

Det er ikke en lang liste, og den handler ikke om, hvad kurserne gør i morgen. Den handler om dig. Det er værd at huske, når man spørger, hvornår man skal investere.

Fear & Greed-indekset: Hvad er det, og hvad kan du bruge det til?

Når snakken falder på stemning og tidspunkt, dukker Fear & Greed-indekset (på dansk kaldet frygt- og grådighedsindekset) hurtigt op. Det er et populært barometer for, hvordan investorerne har det, og det er interessant at kende, selvom det ikke er en krystalkugle.

Sådan er indekset bygget op

Indekset blev ifølge Capital.com introduceret af CNN Money, nu CNN Business, i 2012. Det går fra 0 til 100, hvor 0 betyder ekstrem frygt, og 100 betyder ekstrem grådighed. Et tal omkring 50 er neutralt. Indekset sammensættes af syv indikatorer fra det amerikanske aktiemarked:

1. Kursmomentum, altså hvor meget aktiemarkedet har bevæget sig i forhold til sit gennemsnit.
2. Kursstyrke, altså antallet af aktier, der handles nær deres 52-ugers top eller bund.
3. Markedsbredde, altså hvor stor en del af aktierne der stiger eller falder.
4. Put- og call-optioner, altså om investorerne køber mest beskyttelse mod fald eller mest muligheder for stigning.
5. Markedsvolatilitet, altså hvor kraftigt markedet svinger.
6. Efterspørgsel efter sikre havne, altså hvordan obligationer klarer sig i forhold til aktier.
7. Efterspørgsel efter junk bonds, altså om investorerne er villige til at tage risiko i obligationer med lavere kreditkvalitet.

Hver indikator får sin egen score, og indekset er gennemsnittet af dem. Resultatet deles typisk op i fem zoner fra ekstrem frygt til ekstrem grådighed. CNN opdaterer det dagligt, og du kan se det aktuelle tal direkte på CNN’s hjemmeside.

Et eksempel fra historien: Ifølge NerdWallet faldt indekset til et årsbund på omkring 2, da coronapandemien brød ud i marts 2020. Det var et øjeblik, hvor frygten var enorm. Det var også et tidspunkt, hvor markedet, kort tid efter, begyndte at vende.

Hvorfor giver det mening at investere, når alle er frygtsomme?

Idéen bag indekset er kontrær: Når stemningen er meget negativ, er priserne ofte presset ned af følelser og ikke kun af nye fakta. Når stemningen er euforisk, er forventningerne til gengæld ofte trukket langt op. Derfor bruger nogle indekset som en påmindelse om at være forsigtig, når alle er begejstrede, og at holde fast eller købe, når de fleste er nervøse.

Det giver mening af flere grunde:

• Lavere priser for den samme virksomhed. Når en aktie falder uden at selskabet er ændret fundamentalt, får du mere for pengene. Det er den enkle logik bag at købe i en nedtur.
• De bedste dage kommer tæt på de værste. Som vi så i J.P. Morgans analyse, ligger de kraftigste stigninger ofte lige efter de kraftigste fald. Dem misser du, hvis du venter, til det »føles trygt«.
• Følelser er dårlige købssignaler. Når alle omkring dig er bekymrede, er det psykologisk svært at købe. Netop derfor er der ofte noget at hente, for den modvilje deler du med mange andre.

Men for at være helt tydelig: Frygt er ikke i sig selv et købssignal. Markeder kan være bange i uger og måneder, og priserne kan falde videre. Ekstrem frygt i dag er ingen garanti for, at kursen ikke er lavere i næste uge. Og et lavt indeks betyder ikke, at en investering er god. Det betyder blot, at stemningen er dårlig.

Warren Buffett og frygten i 2008

Idéen om at gå mod flokken er blevet kendt gennem et slogan fra en af verdens mest kendte investorer, Warren Buffett: »Be fearful when others are greedy, and be greedy when others are fearful.« På dansk: Vær frygsom, når andre er grådige, og vær grådig, når andre er frygtsomme.

Sætningen indgik i en kronik, som Buffett skrev i New York Times i oktober 2008, midt i finanskrisen. Overskriften var »Buy American. I Am.« Aktiemarkederne verden over var under hårdt pres, og frygten var udbredt. Buffett fortalte, at han købte amerikanske aktier for sin private formue, som han hidtil udelukkende havde haft i amerikanske statsobligationer. Hans begrundelse var, at frygten var udbredt, og at han ventede, at de fleste store virksomheder ville sætte nye overskudsrekorder om fem, ti og tyve år (New York Times, 2008).

Historien har dog en pointe, som tit bliver glemt. Buffett lovede ikke, at bunden var nået. I samme kronik skrev han, at nyhederne på kort sigt ville blive ved med at være skræmmende, og aktiemarkederne faldt da også videre i månederne efter, før de vendte i foråret 2009. Sloganet er altså ikke et signal om at købe i dag, men en holdning: Køb med et langt perspektiv, og forvent, at det kan blive værre, før det bliver bedre. Og husk, at de fleste af os ikke har Buffetts økonomiske råderum, så buffer og tidshorisont betyder endnu mere for os.

Sådan bruger jeg Fear & Greed-indekset

Indekset er efter min opfattelse mest nyttigt på tre måder:

• Som termometer for dine egne følelser. Når indekset viser ekstrem frygt, og du selv har lyst til at sælge alt, er det en god anledning til at stoppe op og spørge, om det er din plan eller din frygt, der taler.
• Som påmindelse om kontekst. Det minder dig om, at de nuværende overskrifter og den nuværende stemning ikke er det samme som den lange tidshorisont.
• Som supplement og ikke som erstatning. Indekset bygger på det amerikanske marked og er ikke tilpasset dine egne mål, din økonomi eller din risikovillighed.

Det, du ikke bør gøre, er at forsøge at bruge det som en mekanisk regel i stil med »køb under 25, sælg over 75«. Så er du tilbage ved markedstiming, bare med en graf som alibi. Mange er også faldet i den fælde, at de venter på »endnu mere frygt«, og så aldrig kommer i gang.

Det leder naturligt videre til det, der efter min opfattelse er den mest praktiske løsning for de fleste: At lade en plan træffe beslutningen.

Månedlig automatisk investering- Når planen vælger tidspunktet for dig

Hvis det er svært at vælge det rigtige tidspunkt, kan man vælge at slippe for at vælge. Det er idéen bag månedlig automatisk investering, som mange danske banker og platforme kalder månedsopsparing eller månedsinvestering.

Hvad er en månedsopsparing?

En månedsopsparing er ikke en bestemt konto, men en funktion. Du vælger et fast beløb, som hver måned automatisk bliver investeret i de produkter, du har valgt. Det kan for eksempel være fonde, ETF’er og investeringsforeninger. Det er således en måde at investere regelmæssigt på uden at skulle huske at gøre det.

Princippet kaldes på dansk ofte løbende investering, og på engelsk dollar cost averaging eller cost averaging. Fordelene er enkle:

• Du slipper for at gætte tidspunktet. Du køber hver måned, uanset om markedet er højt eller lavt.
• Du køber flere andele, når priserne er lave, og færre, når de er høje. Over tid giver det en gennemsnitlig købspris, der udjævner udsvingene.
• Du bygger en vane. Investering bliver en fast post ligesom husleje og abonnementer, og så er det ikke et valg, du skal træffe på dårlige dage.
• Du kan starte småt. Det er muligt at begynde med et beløb, der ikke føles som en stor beslutning.

Det er også her, spørgsmålet om Fear & Greed-indekset bliver interessant. Med en månedsopsparing investerer du automatisk også, når indekset viser frygt, uden at du skal overvinde den psykologiske modstand hver eneste gang. Planen køber for dig.

Eksempler på, hvor du kan investere automatisk hver måned

Du kan oprette en automatisk månedlig investering flere steder. Her er to eksempler på udbydere, hvor det kan lade sig gøre. Listen er ikke udtømmende: Flere banker og platforme, blandt andre Nordea og SAXO, har lignende løsninger, og Forbrugermagasinet TÆNK har testet dem side om side.

• Nordnet, Månedsopsparing. Her kan du lade et fast beløb gå til fonde, ETF’er eller investeringsforeninger på dit aktiedepot, dit pensionsdepot eller et depot for mindreårige. Nordnet oplyser, at du kan vælge mellem mere end 270 fonde. Der er også Nordnet One, hvor aktier og obligationer blandes og løbende rebalanceres. Ifølge Nordnets egen vejledning kan funktionen ikke bruges til enkeltaktier og ikke knyttes til en aktiesparekonto.
• Danske Bank, Danske Månedsinvestering. Her kan du investere automatisk hver måned via aktiesparekontoen eller et almindeligt depot. Ifølge en pressemeddelelse fra 9. juni 2026 kan du nu også investere automatisk i 25 største danske enkeltaktier på Aktiesparekontoen.

Nordnet og Danske Bank side om side

Vilkår, priser og produkter ændrer sig hyppigt. Tjek derfor altid udbyderens aktuelle side, inden du vælger.

Hvad skal du være opmærksom på?

• Omkostningerne. Omkostningerne betaler du uanset afkast. Forbrugerrådet Tænk har testet månedsopsparinger fra blandt andre Nordnet og Danske Bank og konkluderer, at du kan få meget mere ud af din investering ved at vælge de billigste løsninger. Over mange år er en lille forskel i omkostninger en stor forskel i slutresultatet.
• Hvad du investerer i. En månedsopsparing er kun en metode. Resultatet afhænger af de produkter, du vælger, og af, om de passer til din risikovillighed og din tidshorisont.
• Konto- eller depottype. Skatten afhænger af, om du investerer via aktiesparekonto, almindeligt depot eller pension. Det kan påvirke både, hvad du kan købe, og hvordan du bliver beskattet.
• At pengene faktisk er der. Hvis overførslen fra din bank ikke lander på tiden, bliver der ikke investeret. Det er en lille detalje, som kan give overraskelser.
• Hvis du har en stor sum. En månedsopsparing er oplagt, når du sparer op af din løn. Har du derimod en større sum stående på én gang, er der en afvejning mellem at investere det hele på én gang og at fordele det over tid. Her gælder, at det bør passe til, hvordan du har det med udsving.

Husk også, at investering altid indebærer risiko for tab, og at historiske afkast ikke er en garanti for fremtidige afkast. Månedsopsparing fjerner ikke risikoen, den fjerner blot behovet for at gætte på tidspunktet.

Fra »jeg venter lige« til handling

Så hvornår er du klar? Jeg vil foreslå, at du stiller dig selv tre spørgsmål, før du går i gang:

1. Er fundamentet på plads? Har du en buffer, og er den dyre gæld styr på?
2. Hvad er min tidshorisont? Er det penge, jeg kan undvære i mange år?
3. Kan jeg holde det ud? Hvad vil jeg gøre, hvis min opsparing falder markant på et tidspunkt?

Kan du svare fornuftigt på de tre spørgsmål, er den bedste dag at begynde på i dag, fordi den bedste dag, som sagt, var i går, og den næstbedste ligger lige foran dig.

Ofte stillede spørgsmål om at investere og tidspunkt

Hvornår skal man investere?

Når du har en buffer, ingen dyr forbrugsgæld og penge, du kan undvære i mange år. Når de ting er på plads, er selve datoen mindre vigtig end at komme i gang og blive ved.

Er det bedst at vente, til markedet er faldet?

Det kan ingen vide på forhånd. Markedet kan falde yderligere, eller det kan stige videre, mens du venter. Analyser fra J.P. Morgan viser, at de bedste dage ofte ligger tæt på de værste, og at det kan koste dyrt at misse dem. Derfor vælger mange at investere løbende i stedet for at gætte.

Hvad betyder Fear & Greed-indekset?

Det er et indeks fra CNN Business, der måler stemningen på det amerikanske aktiemarked på en skala fra 0 til 100. Lave værdier betyder frygt, og høje betyder grådighed. Det kan bruges som et stemningsbarometer, men ikke som en sikker købs- eller salgsregel.

Er det en god idé at investere, når alle er bange?

Det kan være, fordi priserne ofte er lavere, og fordi de bedste dage ofte kommer efter de værste. Men der er ingen garanti, og frygt kan vare længe. Derfor giver det mere mening at lade en fast plan styre end at forsøge at ramme bunden.

Hvad er en månedsopsparing?

En funktion, hvor et fast beløb hver måned automatisk investeres i de produkter, du har valgt. Den findes blandt andet hos Nordnet og Danske Bank, men vilkår og muligheder er forskellige, så tjek altid den aktuelle udbyder.

Hvor lidt kan man starte med at investere for?

Det afhænger af udbyderen og produktet. Mange platforme har lave minimumsbeløb, og det er muligt at begynde småt. Find de aktuelle beløb hos den udbyder, du overvejer.

Start med fundamentet, vælg en risiko, du kan holde ud, og lad tiden gøre arbejdet.

Kilder

• Nordnet: Hvad er en månedsopsparing? (Nordnet Academy)
• Nordnet: Mens du slapper af, lad dine penge arbejde for dig med en månedsopsparing (Nordnet Danmark, blog om Nordnet One)
• Danske Bank: Danske Bank tilføjer som den første bank i Danmark enkeltaktier i månedsopsparingen på aktiesparekontoen (pressemeddelelse, 9. juni 2026)
• Forbrugerrådet Tænk: Investering: Her er de billigste og bedste månedsopsparinger
• CNBC (gengivet af NBC Los Angeles): Selling out during the market’s worst days can hurt you, research shows, med data fra J.P. Morgan Asset Management
• Capital.com: Fear and Greed Index: a complete guide
• NerdWallet: What Is the Fear and Greed Index?
• CNN Business: Fear & Greed Index (aktuelt indeks)
• Warren E. Buffett: Buy American. I Am. (kronik i New York Times, oktober 2008)