Globale indeksfonde og ETF’er til aktiesparekontoen eller et almindeligt depot

Globale fonde og ETF’er gør det muligt at eje en lille bid af hele verdens erhvervsliv med ganske få og ofte billige køb. I stedet for at placere pengene i ét selskab, én branche eller ét land får du med én fond en andel i flere tusinde selskaber på tværs af kontinenter. Mange danske privatinvestorer bruger derfor globale indeksfonde som kernen i deres opsparing: Det er enkelt, omkostningerne er lave, og der skal ikke bruges tid på at følge markedet hver dag. Det er den klassiske invester-og-glem-løsning.

Denne artikel er skrevet som inspiration til dig, der gerne vil investere i globale fonde og ETF’er, enten på en aktiesparekonto (ASK) eller på et almindeligt depot, også kaldet frie midler. Jeg gennemgår syv eksempler: tre ETF’er, der kan bruges på ASK, og fire fonde til et almindeligt depot. For hver fond ser jeg på, hvem der står bag, hvilket indeks den følger, hvor stor den er, hvad den koster, om den kan kaldes bæredygtig, og hvordan den beskattes i Danmark. Er du helt ny i emnet, kan du starte med Passiv investering: Fordele, ulemper og skat i Danmark.

Vigtigt: Alt indhold på denne blog er mine egne erfaringer og overvejelser og udgør ikke personlig investeringsrådgivning. Investering indebærer risiko. Værdien af investeringer kan både stige og falde, og du kan miste en del af eller hele dit investerede beløb. Historiske afkast er ikke en garanti for fremtidige afkast. Tag altid udgangspunkt i din egen økonomiske situation, og søg professionel rådgivning, hvis du er i tvivl.

Hvad er en global indeksfond?

En global indeksfond er en passivt forvaltet fond, der forsøger at kopiere et aktieindeks, f.eks. MSCI World eller MSCI ACWI, i stedet for at lade en forvalter vælge aktier. Fordelen er, at omkostningerne typisk er lave, og at du får bred spredning på lande, brancher og selskaber.

To begreber går igen i resten af artiklen:

• ETF eller investeringsforening: En ETF (exchange traded fund) er en børshandlet fond, som oftest er udenlandsk, f.eks. irsk. En investeringsforening er den klassiske danske fondsform. Begge kan i dag handles på børsen.
• Akkumulerende eller udbyttebetalende: En akkumulerende fond geninvesterer udbytterne inde i fonden. En udbyttebetalende (udloddende) fond udbetaler udbytte til dig, typisk en gang om året. Valget har stor betydning for, hvordan fonden beskattes i Danmark.

Omkostningerne opgives som ÅOP (årlige omkostninger i procent), som dækker fondens løbende drift. Ved køb og salg kommer typisk kurtage til din bank eller mægler og den såkaldte spread, dvs. forskellen mellem købs- og salgskurs. Danske investeringsforeninger kan desuden have et emissionstillæg ved køb og et indløsningsfradrag ved salg.

ASK eller almindeligt depot: Derfor skal fondene vælges forskelligt

Den samme fond kan blive beskattet vidt forskelligt afhængigt af, hvor du ejer den. Her er de vigtigste regler i 2026.

Aktiesparekontoen (ASK). Afkastet beskattes med 17 procent efter lagerprincippet. Det betyder, at du betaler skat af årets værdistigning, også selvom du ikke har solgt noget. Indskudsloftet er 174.200 kroner i 2026 og er et indskudsloft, ikke et formuesloft: Kontoen må gerne vokse ud over beløbet via afkast. Banken beregner og afregner skatten automatisk. Regeringen har en ambition om at hæve loftet til 500.000 kroner og ændre beskatningsformen, men det er endnu ikke vedtaget. Læs status i Aktiesparekonto 2027: Forslag om loft på 500.000 kr.

Almindeligt depot (frie midler). Her beskattes aktieindkomst, dvs. udbytter og nettogevinster, med 27 procent op til 79.400 kroner i 2026 og 42 procent over. For ægtefæller er grænsen samlet 158.800 kroner. Hvordan skatten opgøres, afhænger af fondstypen:

• Udenlandske ETF’er (investeringsselskaber) lagerbeskattes. Står ETF’en på Skattestyrelsens positivliste, er afkastet aktieindkomst (27/42 procent). Står den ikke på listen, anses den for obligationsbaseret, og afkastet er kapitalindkomst, stadig med lagerbeskatning.
• Danske investeringsforeninger med minimumsbeskatning, typisk de udbyttebetalende, realisationsbeskattes. Du betaler skat af udbytte, når det udloddes, og af gevinsten, når du sælger.

Positivlisten. Skattestyrelsens liste over aktiebaserede investeringsselskaber, også kaldet ABIS-listen, afgør to ting: om en ETF beskattes som aktieindkomst, og om den må ligge på en aktiesparekonto. Det er fondsselskabet selv, der skal meddele Skattestyrelsen, at fonden er aktiebaseret. Står en populær ETF ikke på listen, kan den altså ikke bare lægges på ASK, uanset hvor billig den er. Listen indeholdt 5.345 ISIN-koder i udgaven fra 28. september 2026.

Konsekvensen er, at ASK og almindeligt depot lægger op til forskellige valg. På ASK er lagerbeskatningen den samme, uanset hvilken fond du vælger, så lave omkostninger og positivlisten er afgørende. På et almindeligt depot kan en dansk udloddende forening med realisationsbeskatning give mening trods højere ÅOP, fordi skatten på kursgevinster først udløses ved salg.

Tre globale fonde til aktiesparekontoen

IUSQ: iShares MSCI ACWI UCITS ETF (Acc)

IUSQ er en af de mest udbredte brede ETF’er i Europa. Den udbydes af iShares, som drives af BlackRock Asset Management Ireland, og har eksisteret siden oktober 2011.

• Indeks: MSCI ACWI (All Country World Index, net), som dækker store og mellemstore selskaber i 23 udviklede lande og 24 nye markeder. Fonden rummer over 2.300 aktier.
• Størrelse: Over 20 mia. euro, afhængigt af opgørelse og andelsklasse.
• ÅOP: 0,20 procent. Fonden er akkumulerende og investerer fysisk i indeksets aktier.
• Koncentration: Nvidia og Apple fylder hver omkring 4-5 procent, og teknologi er den største sektor med omkring 20 procent.
• Bæredygtighed: IUSQ følger standardindekset MSCI ACWI uden ESG-screening i indeksbeskrivelsen. Den er derfor ikke en bæredygtighedsfond, men en bred markedsfond.
• Skat: Fonden (ISIN IE00B6R52259) står på Skattestyrelsens positivliste og kan derfor ligge på ASK, hvor afkastet beskattes med 17 procent efter lagerprincippet.
• Køb og salg: Fonden handles på børsen som en aktie. Du betaler kurtage til din bank og en spread. Hos Nordnet er standardkurtagen 0,10 procent med et minimum på 25 kroner. Nordnets månedsopsparing er uden købskurtage, men den kan ikke bruges på en aktiesparekonto, og udvalget af fonde er begrænset, så tjek, om fonden er med. Priser og vilkår i øvrigt findes i iShares’ faktaark og KID.

IUSQ er et eksempel på den enkleste form for global ETF: bred, akkumulerende, veletableret og med en moderat pris.

WEBN: Amundi Prime All Country World UCITS ETF (Acc)

WEBN er en nyere og billigere konkurrent. Den udbydes af Amundi, Europas største kapitalforvalter, og blev lanceret i juni 2024.

• Indeks: Solactive GBS Global Markets Large & Mid Cap, som dækker store og mellemstore selskaber i udviklede og nye markeder. Fonden dækker omkring 3.400 aktier.
• ISIN: IE0003XJA0J9.
• Størrelse: I størrelsesordenen 3 mia. dollar ifølge dataudbydere, hvilket er hurtig vækst siden lanceringen.
• ÅOP: 0,07 procent, dvs. under en tredjedel af IUSQ. Fonden er akkumulerende, irsk-hjemmehørende og bruger fysisk fuld replikation.
• Bæredygtighed: Indekset er et bredt markedsindeks. Der er ikke angivet ESG-screening i indeksbeskrivelsen.
• Skat: Fonden står på Skattestyrelsens positivliste for 2026 og kan derfor ligge på ASK og beskattes som aktieindkomst i frie midler.
• Køb og salg: Som ved andre ETF’er betaler du kurtage og spread. Tjek Amundis faktaark og KID for aktuelle tal.

Fordelen er prisen. Ulempen er, at fonden er ung og endnu mindre end de største konkurrenter. Det kan give lidt bredere spreads og en kortere historik at vurdere tracking på.

SPYY: State Street SPDR MSCI All Country World UCITS ETF (Acc)

SPYY er en global ETF fra SPDR, som er State Street Investment Managements ETF-mærke. Fonden er irsk-hjemmehørende (SSGA SPDR ETFs Europe I plc) og blev lanceret i maj 2011. Den kom først på Skattestyrelsens positivliste i 2026, hvor SPDR fik otte ISIN-koder på listen.

• Indeks: MSCI ACWI, som dækker store og mellemstore selskaber i både udviklede lande og nye markeder. Indekset rummer ca. 2.700 aktier fordelt på ca. 49 landeindeks, og fonden holder omkring 2.270 af dem.
• Størrelse: Omkring 17 mia. dollar i juni 2026 ifølge State Street.
• ÅOP: 0,12 procent. Omkostningen blev sat ned til 0,12 procent fra 1. august 2024. Fonden er akkumulerende og investerer fysisk med optimeret stikprøve.
• Koncentration: Nvidia (ca. 4,7 procent) og Apple (ca. 4,2 procent) er de to største poster, og teknologi fylder ca. 22 procent.
• Bæredygtighed: Fonden følger standardindekset MSCI ACWI og er ikke markedsført som ESG-fond.
• Skat: På ASK 17 procent efter lagerprincippet. ISIN-koden IE00B44Z5B48 står på Skattestyrelsens liste i udgaven fra 28. september 2026. Da SPDR først kom på listen i 2026, bør du kontrollere status igen hvert år.
• Køb og salg: Kurtage til din bank og spread, som ved andre ETF’er. Tjek State Streets faktaark og KID for aktuelle tal.

SPYY ligner IUSQ i indeks og opbygning, men er billigere end IUSQ og dyrere end WEBN. Den har til gengæld en lang historik og en stor formue.

Hvorfor ikke en af Vanguards populære ETF’er? Ved opslag i Skattestyrelsens liste fra 28. september 2026 optræder Vanguards store globale ETF’er, f.eks. FTSE All-World (VWCE), ikke på listen, og de kan derfor ikke ligge på ASK. Jeg har heller ikke kunnet finde Vanguards nye FTSE Global All-Cap (VGLA, ISIN IE000VAHT5T0) på listen. Det er et godt eksempel på, at en lav pris og stor popularitet ikke er nok: Tjek altid ISIN-koden i Skattestyrelsens aktuelle fil, før du vælger en ETF til ASK.

Fire globale fonde til almindeligt depot

På et almindeligt depot er billedet et andet. Her er de fire fonde nedenfor alle realisationsbeskattet som aktieindkomst: Der betales skat, når du modtager udbytte, og når du sælger med gevinst. Det er den centrale grund til, at de overhovedet er interessante, selvom ÅOP er højere end for de billigste ETF’er. Over mange år kan det være en fordel at udskyde skatten på kursgevinsterne. Til gengæld skal du selv geninvestere udbytterne, og der er lidt mere administration.

Tre af fondene er danske udloddende investeringsforeninger, og den fjerde er en norsk fond med en særlig skattestatus.

DKIGI: Danske Invest Global Indeks KL, klasse DKK d

DKIGI udbydes af Danske Invest Management A/S, forvaltningsselskab i Danske Bank-koncernen.

• Indeks: MSCI World, som dækker store og mellemstore selskaber i udviklede lande og altså ikke nye markeder som Kina og Indien.
• ISIN: DK0010263052. Fonden er børsnoteret på Nasdaq Copenhagen og udlodder udbytte. For 2025 var udbyttet 5,00 kr. pr. andel.
• Størrelse: Formuen i andelsklassen fremgår af Danske Invests faktaark. Den akkumulerende, kurssikrede søsterklasse (klasse DKK h) havde en formue på 8,2 mia. kr. i juli 2026.
• ÅOP: 0,40 procent.
• Køb og salg: Ud over kurtage indregnes et emissionstillæg ved køb og et indløsningsfradrag ved salg. I den seneste meddelelse, jeg har fundet (december 2023), var de maksimalt 0,09 og 0,06 procent. Tjek de aktuelle satser i faktaarket.
• Bæredygtighed: Fondens søsterklasser er kategoriseret under artikel 8 i EU’s SFDR-forordning, dvs. at de fremmer miljømæssige eller sociale forhold, og følger Danske Invests politik for ansvarlige investeringer.
• Skat: Realisationsbeskatning i frie midler. På ASK gælder som altid 17 procent lagerbeskatning.

DKIGI er den klassiske danske løsning: enkel, kendt udbyder og dansk beskatning. Prisen er en højere ÅOP end de billigste ETF’er, og indekset udelukker nye markeder.

SPVIGAKL: Sparindex INDEX Globale Aktier KL

SPVIGAKL er den største af de fire. Den hører under Sparinvest, som markedsfører sine indeksfonde under navnet Sparindex. Fonden startede i januar 2017, administreres af Nykredit Bank A/S, og depotbanken er The Bank of New York Mellon.

• Indeks: Morningstar Global All Cap TME, som dækker store, mellemstore og små selskaber i både udviklede og nye markeder.
• ISIN: DK0060747822. Fonden er udloddende og børsnoteret på Nasdaq Copenhagen. Seneste udbytte var 3,70 kr. pr. andel i februar 2026.
• Størrelse: 19.445 mio. kr. pr. 9. oktober 2026.
• ÅOP: 0,50 procent ifølge Nordnet.
• Bæredygtighed: Sparindex har et særligt bæredygtighedsfaktaark til fonden. Læs det for at se fondens ESG-politik og eventuelle eksklusioner.
• Skat: Aktieindkomst i frie midler, pensionsafkast på pensionsmidler og selskabsskat for selskaber.
• Forvekslingsrisiko: Sparindex har også en akkumulerende variant, INDEX Globale Aktier Akk. (ISIN DK0063858501), som blev oprettet i september 2025. På Sparindex’ egen side står der, at den i frie midler beskattes som kapitalindkomst. Navnene ligner hinanden, så tjek ISIN-koden.

SPVIGAKL er den dyreste af fondene i artiklen, men også den bredeste, fordi den medtager både små selskaber og nye markeder.

SPIIMA: Sparindex INDEX MSCI ACWI

SPIIMA er Sparinvests nye og billigere bud på en bred global indeksfond.

• Indeks: MSCI ACWI, dvs. store og mellemstore selskaber i udviklede lande og nye markeder. USA fylder ca. 64 procent, Japan ca. 5 procent og Canada ca. 3 procent ifølge dataudbydere.
• ISIN: DK0064866222. Fonden er ny og handles kun i begrænset omfang. Morningstar har endnu ikke tildelt den en rating.
• ÅOP: 0,35 procent ifølge Nordnet. Det er billigere end SPVIGAKL, men dyrere end WEBN og IUSQ.
• Størrelse og vilkår: Formue, emissionstillæg og indløsningsfradrag finder du i Sparindex’ faktaark.
• Bæredygtighed: Se Sparindex’ faktaark og bæredygtighedsoplysninger.
• Skat: Som udloddende dansk forening beskattes fonden efter samme principper som SPVIGAKL, dvs. aktieindkomst med realisationsbeskatning. Bekræft det på fondens produktside og i dokumenterne.

SPIIMA er en nyere fond med kort historik. Den kan være interessant for dem, der vil have en billigere dansk udloddende fond, men uden små selskaber.

STIIAM: Storebrand Indeks – Alle Markeder A5

STIIAM er den fond, flest er i tvivl om, når det gælder skat, og det er der en god grund til.

• Udbyder: Storebrand Asset Management AS fra Lysaker i Norge. Storebrand er Norges største private kapitalforvalter, med en forvaltet formue på omkring 1.100 mia. kr.
• Indeks: MSCI ACWI, dvs. store og mellemstore selskaber i udviklede og nye markeder. Fonden følger Storebrands politik for bæredygtige investeringer, så enkelte selskaber er udeladt.
• ISIN: NO0010841588. Andelsklassen A5 er en kroneklasse, som er noteret på Nasdaq Copenhagen sammen med de øvrige Storebrand-fonde.
• ÅOP: Ca. 0,30 procent.
• Akkumulerende: Fonden udbetaler ikke udbytte. Alligevel bliver du beskattet af et teknisk udbytte, som beholdes i fonden.

Hvordan beskattes STIIAM i almindeligt depot? Fonden er registreret som et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, og det er en anden kategori end de udenlandske ETF’er. Konsekvensen er, at den realisationsbeskattes som aktieindkomst: Du betaler ikke årlig skat af urealiserede kursgevinster. I stedet indberetter fonden hvert år en minimumsindkomst, kaldet et teknisk udbytte, som beskattes som aktieindkomst, selvom du aldrig modtager pengene. Beløbet bliver i fonden, og din anskaffelsessum opskrives tilsvarende, så du ikke betaler skat to gange ved salg. Du skal derfor have likviditet til skatten et andet sted. Nordnets oversigt viser et teknisk udbytte på 32,70 kr. pr. andel i A5-klassen til beskatning i 2026.

To forbehold:

1. Status kan ændre sig. Flere danske oversigter beskriver, at STIIAM tidligere har haft en anden skattemæssig klassifikation, og at fondsselskabet kan ændre den. Tjek status hos Storebrand eller din bank, før du bygger en stor position.
2. ASK er uafklaret. Positivlisten omfatter investeringsselskaber og ikke foreninger med minimumsbeskatning. Ifølge Skattestyrelsen må en aktiesparekonto dog også indeholde investeringsbeviser i minimumsbeskattede investeringsinstitutter, hvor mindst halvdelen af aktiverne er aktier. Om STIIAM kan ligge på ASK, afhænger derfor af fondens skattemæssige status, så spørg din bank eller Storebrand, før du lægger den på kontoen.

STIIAM er interessant i frie midler på grund af den lave pris og realisationsbeskatningen, men kræver, at du forstår det tekniske udbytte.

Oversigt: de syv fonde side om side

Bæredygtighed: hvad kan du forvente?

Begrebet bæredygtig fond dækker over mange niveauer. EU’s SFDR-forordning inddeler fonde i kategorier: Artikel 8-fonde fremmer miljømæssige eller sociale forhold, mens artikel 9-fonde har bæredygtig investering som mål. De tre ETF’er til ASK følger brede markedsindeks uden en angivet ESG-screening, så de er ikke bæredygtighedsfonde i snæver forstand. Danske Invests Global Indeks er kategoriseret under artikel 8 og følger Danske Invests politik for ansvarlige investeringer. For Sparindex- og Storebrand-fondene anbefaler jeg, at du læser fondenes egne bæredygtighedsoplysninger. Hvis bæredygtighed er vigtig for dig, skal du kigge på fondens klassifikation og eksklusionsliste i stedet for navnet.

Risici ved globale indeksfonde

En bred fond fjerner ikke risikoen. Det skal du være klar over:

• Stor andel i USA og teknologi. Omkring 64 procent af MSCI ACWI-fonden SPIIMA ligger i USA, og to selskaber, Nvidia og Apple, udgør alene omkring 9 procent af SPYY. Global betyder ikke ligeligt fordelt.
• Udsving. Aktier kan falde meget. MSCI ACWI faldt 18,3 procent i 2022 målt i dollar.
• Valuta. De fleste af fondene er ikke kurssikrede, så udsving i dollar og andre valutaer påvirker afkastet i kroner.
• Skattereglerne ændrer sig. Regeringens ambitioner om ASK viser, at reglerne kan ændre sig.
• Nye fonde. WEBN og SPIIMA er unge. Det betyder kort historik og i nogle tilfælde mindre handel.

Historiske afkast er ikke en garanti for fremtidige afkast, og du kan få mindre tilbage, end du har investeret.

Sådan kan du bruge oversigten

Brug listen som udgangspunkt for din egen research, ikke som en facitliste. Tre spørgsmål er et godt sted at starte:

1. Hvilken konto skal pengene ligge på? Det afgør, om positivlisten og lagerbeskatningen er det vigtigste, eller om realisationsbeskatning og udbytte spiller ind.
2. Hvad er den samlede pris? Se på ÅOP, kurtage, spread og eventuelt emissionstillæg og indløsningsfradrag, ikke kun på ÅOP.
3. Hvad får du egentlig eksponering mod? Kig på indeks, andel af USA, små selskaber og nye markeder.

Overvejer du, om tidspunktet betyder noget? Læs Hvornår skal man investere? Tid i markedet vs. markedstiming.

Ofte stillede spørgsmål

Kilder

• Skattestyrelsen: Aktiesparekonto (skat.dk).
• BDO Danmark: Privates aktieinvesteringer: Aktiesparekonto vs. frie midler, Depechen, 23. september 2026.
• Skattestyrelsen: Beviser og aktier i investeringsforeninger og selskaber (IFPA).
• iShares MSCI ACWI UCITS ETF (IE00B6R52259).
• justETF: iShares MSCI ACWI UCITS ETF (Acc), sammenligning, 2026.
• Amundi Prime All Country World UCITS ETF (IE0003XJA0J9): TradingView, 2026.
• getquin: Amundi Prime All Country World ETF, fondsdata, 2026.
• Trackinsight: WEBN, 2026.
• getquin (flere udgaver): fondsvolumen for WEBN, 2026.
• State Street Investment Management: SPDR MSCI All Country World UCITS ETF (SPYY), produktside, data pr. 11. juni 2026, samt Trackinsight og TradingView, 2026.
• Danske Invest: faktaark for Global Indeks, 2026.
• Danske Invest: Endelige udbytter for 2025.
• Danske Invest: Ændring af emissionstillæg og indløsningsfradrag, 8. december 2023.
• Sparinvest: INDEX Globale Aktier KL (DK0060747822), fondsside, oktober 2026.
• Sparindex: INDEX Globale Aktier KL, produktside, oktober 2026.
• Nordnet: fondsoversigter (årlige omkostninger) for Sparindex INDEX MSCI ACWI, Sparindex INDEX Globale Aktier og Storebrand Indeks – Alle Markeder, 2026.
• Sparindex: INDEX Globale Aktier Akk., produktside, 2026.
• DivvyDiary: Sparindex INDEX MSCI ACWI (DK0064866222), landefordeling, 2026.
• Storebrand Asset Management AS: børsmeddelelse, 10. august 2026.
• Nordnet: Storebrand Global Plus A5, oversigt over teknisk udbytte, 2026.
• BlackRock: iShares MSCI ACWI ETF, årlig afkasttabel, 2026.
• Nordnet: priser for handel med aktier, ETF’er og investeringsforeninger (Standard), 2026.
• Nordnet: Hvad betaler jeg i omkostninger for en månedsopsparing?